Onsdag d. 2 december var vi til vores sidste materialevalgsmøde ved Huscompagniet. Det var længe siden sidst vi egentlig havde fokuseret på huset og de mindre detaljer i hele huset, så det var dejligt at få frisket vores beslutninger op igen.
Vi blev bekræftet i alle vores valg, dog fik vi ændret på gulvvalg endnu engang - nu til 6502 Limed Grey Oak. Denne gang er vi helt sikre i, at det er den vi vil have. Denne er mere neutral og fanger ikke øjnene pga. farven.
Vi fik også, for første gang seriøst, kigget på klinker til badeværelser og bryggers, og her har vi været rigtig heldige med, at der der lige er kommet en ny klinke, som er en del af deres standard sortiment. Her har vi valgt den der hedder 1235-S3 Center Urban White i 60*60 cm på gulve og i bruseniche har vi valg str 60*30 cm.
Det eneste som mangler er mødet med elektrikeren, hvilket rådgiveren var overrasket over, at vi ikke havde hørt fra endnu, Så ham vil han lige tage fat på, så vi også kan det på plads som det sidste igennem Huscompagniet.
I uge 51 vil de tage det første spadestik i jorden for at få en fornemmelse af, hvordan jorden er. Vi er overrasket over, at de allerede vil gøre det der, men det er med begrundelse i, hvis de nu støder i nogle komplikationer, så vil de ikke at det går ud over vores ønskede indflytningsdato til sommer. Så jeg stemmer for minimal sne i uge 51, men ellers så er det velkommen i uge 52 så vi forhåbenligt får en hvid jul.
*bekes
























