søndag den 23. august 2015

Tur i anlægget

I dag har jeg været en tur i anlægget - alene. 

Det var faktisk smadder hyggeligt. Min søster var dog dernede, sammen med andre fra Zumba, hvor de trænede til en opvisning. Jeg sad, så jeg lige kunne lure dem over søen og mellem nogle træer og buske. 

Musik, sol, græs, hækling mv. Det var så skønt. Hvorfor har jeg ikke gjort dette før? Dette var bestemt ikke sidste gang. Jeg burde udnytte at jeg bor så tæt på anlægget noget oftere. 

Jeg håber ellers at I andre har haft en skønherlig weekend. 

fredag den 21. august 2015

Møderne er startet - For real..!

Det er beklageligt ikke så meget jeg er kommet med i denne måned. Hverdagen er begyndt igen, og det er ikke meget jeg har været hjemme i fritiden - føler jeg ikke. 

MEN..!! Vi har nu taget hul på møderne med diverse byggerådgivere. I tirsdags havde vi en i Herning, i dag har vi haft to og på torsdag har vi igen et møde med en fjerde.
På vej til Herning til vores første byggemøde
Vi har i alt skrevet til fem forskellige udbydere af typehuse, hvor fire af dem meldte hurtigt tilbage med nogle dage, hvor de kunne mødes med os. Den sidste er vi ved at have afskrevet, eftersom de åbenbart ikke er interesseret i et møde - siden de ikke har svaret efter en uge.

Det har været en mærkelig følelse at sidde overfor en "ekspert" og så komme med sine tanker, ideer og drømme, hvorefter han så skal sætte en pris på det. Der vil typisk gå en uges tid, før de vender tilbage med et ca. pris på byggeprojektet, som vi så kan bedømme ud fra og sammenligne de forskellige med hinanden. 

Det bliver spændende at se, hvilken prisleje vores (realistiske) drømmehus ender på. 

Vi har tidligere forsøgt at lave flere forskelige plantegninger, men er nået frem til, at det vil vi lade dem om. De har bedst forstand på, hvordan et hus skal ligge på en grund, samt hvilket hus som passer bedst til vores tanker i forhold til rum og størrelser.
Hjemme inden besøg af byggerådgiver
Kan næsten ikke vente til næste uge, hvor vi gerne skulle høre fra de tre fra i denne uge.  -  Ventetid er jeg ikke liiiiige så god til. 

*bekes

søndag den 9. august 2015

I haven

Vi (jeg) har i går været i haven. Vores have. Ja nemlig ja. Det var en underlig følelse. Ifølge aftalen med kommunen og køb af grund, skal man hvert sommerhalvår, trimme grunden. - Det blev så i dag. :)

Ganske vist er det ikke så kønt, som en smuk grøn sommerhave, men det har dog pyntet at få ryddet ud i ukrudtet og tidslerne.
Selvom det ikke blev helt tæt, som hvis det var gjort med en græsslåmaskine (hvilket er umuligt lige nu), så er vi ganske tilfredse med resultatet. Se før og efterbillederne herunder.

Grunden 14 juli 2015
Grunden 8 august 2015 - efter buskrydning
Vi sluttede strabadserne af, med en gåtur omkring grunden, og vi opdagede at der ligger en rigtig fin hindbærbusk lige op til vores sti (mums de smagte godt), samt at de som har køb nr. 28 har mærket af, at de nok skal til igang med deres byggeprojekt. Bliver rart at vi ikke bliver de eneste som "popper" op på vejen.

I onsdags var vi i banken og få den endelige og sidste snak inden vi skal til at booke møder med typehusudbyderne. Der er så mange udbydere, men vi må vel bare tage dem fra en ende af. Nøjh hvor jeg glæder mig til rigtig at komme igang.

bekes*

torsdag den 30. juli 2015

Sommerhustur ved Helligsø

Denne uge har igen stået på ferie. Sommerhustur til Helligsø med min familie. Vejret har ikke været helt sommerligt, men det har ikke holdt os indendøre. Der har ikke været de helt store attraktioner i området, som kunne aktivere os en hel dag, men det har bestemt ikke gjort noget. Der har været fin med tid til at slappe af, på hver vores måde. Der er spillet et spil, leget nogen lege, hæklet, gået nogle ture, sightseeing i området og så ellers hygge til den store guldmedalje. Alt dette lige hvad jeg har trængt til, for at komplettere min sommer 2015. 

Nedenfor er der lidt stemningsbilleder fra ugen. 
Om et par dage melder virkligheden igen. Arbejde, træning, kæresten starter i praktik, sund kost?? (hvis jeg lige kan overskue det)

Planerne omkring at få kigget på husplanerne, blev på ingen måde overholdt - desværre. Bankmanden har haft ferie, og vi ville nu gerne have et møde med ham, inden vi begynder at tage møder med typehusudbyderne. Økonomisk så er vores status ændret på de sidste 6 mdr. til det bedre. Så det ville være lækkert at få opdateret situationen, så vi igen ved, hvor meget vi må bruge af på huset. I næste uge skulle vi gerne være lidt længere med de tanker, og klar til at booke møder med typehusudbydere.

Nå - jeg vil nu tilbage og hygge med familien, og have mig en kanelsnegl. Fortsat god sommer derude.

bekes*

lørdag den 18. juli 2015

Jura-ugle bogmærke


Endnu et lille bogmærke er røget af pinden. Denne gang i form af en ugle.

Min svigerinde har for længe siden spurgt mig til, om jeg måske ville lave et bogmærke til hende, efter jeg havde lavet mit Mike Wazowski bogmærke, tilbage i februar måned. 

Sidste weekend spurgte hun igen, og med ønske om, at det skulle være en ugle. Hun er jurastuderende, og den kunne være så sød at have, til at følge hende, den sidste tid. Måske endda være med til at live op i bøgerne. (min egen tanke :) )

Den har ikke taget mig lang tid at lave, da den minder lidt om den jeg lavede tidligere. Her er dog nogle andre detaljer som jeg har tilføjet og det har givet den en anden charme.

Jeg håber ellers, at I har en god sommer. Jeg skal tilbage på arbejde på mandag i en uges tid, så har jeg lige ferie i en uge mere, hvor vi skal i sommerhus. Glæder mig så meget...!!!
bekes*

torsdag den 16. juli 2015

Kay Bojesen aben


Så fik jeg også lavet den populære Kay Bojesen abe. Jeg havde ellers sagt til mig selv, at jeg ikke ville på den dille, men eftersom en veninde spurgte om jeg ville lave en til hende, så ville jeg ikke sige nej. Lysten til at lave den, må alligevel have været der. hihi.


Efter jeg har lavet den til hende, så er lysten til at lave en til mig selv blevet forstærket - den er nu cute. Den var ikke særlig besværlig at lave, og har haft den med på farten, her i min lille sommerferie. Det har været et fint "gå til og fra projekt".

Opskriften er fra bloggen Kreaposen, hvor hun også beskriver mediepostyret og hvordan man skal forholde sig, i forbindelse med at hækle aben.

Det som jeg frygtede mest, og som jeg også fandt mest udfordrende ved opskriften, har været armene og benene. Både i forbindelse med, at der skulle ståltråd og vat i, men også da de skulle syes på kroppen. Jo mere man fik syet sammen, jo bedre kan man se aben udfolde sig.

Endnu en abe skal tilføjes på min to-do liste.

bekes*

mandag den 6. juli 2015

Grund/hus sommerplaner

Så har jeg endelig fået sommerferie. I weekenden fik jeg rigtig nydt den længe ventet danske sommer, med to grillaftner og en enkelt fødselsdag. Intet af det, stod i vejen for, at vi kunne være ude og nyde vejret.!

I dag er min ferie officielt begyndt. Jeg har syslet lidt med grund/hus projektet. Det er lidt svært at komme videre pt. da vi gerne vil have endnu et møde med banken, inden vi går ud og tager et møde med et byggefirma. Vores bankmand er startet i en ny bank, og ham pønser vi på at følge, da det betyder rigtig meget for os, at der er en god connection.
Men som en warm-up til vores kommende møder med byggefirmaer, så er jeg startet på en lille collagebog, hvor jeg påfører inspirerende billeder til de forskellige rum. Jeg har bl.a. fundet inspiration fra Pinterest og google, men for at gøre det nemmere for mig selv, at sammensætte diverse rum, så tænker jeg at denne kunne hjælpe mig lidt og måske få kæresten til at sætte nemmere ord på, hvad han godt kan lide, og hvad han ikke kan lide.
Dertil har vi fået skrevet ned, hvilke ting som vi allerede har taget beslutning om, vi gerne vil have, herunder også ca. størrelser på diverse rum.
Ang. at tegne selve huset, så er vi lidt ude i, at lade byggefirmaet tegne det for os, ud fra de ønsker vi nu kommer med, da vi har lidt svært ved at beslutte os for, om det skal være et H-hus, vinkelhus, knækhus eller dobbelt knækhus. Vi må se, hvad de evt. kan bikse sammen til os


beks* - Nyder den længe ventet ferie <3