lørdag den 27. juni 2015

Studentergave - Hæklet Stewart Stardust

Min yngste lillebror er endelig blevet student! Stort Tillyyyyykke....!!! Jeg er så stolt af ham..!!! Og nu kan et længe ventet nyt kapitel begynde for ham.. 

Jeg har tidligere kommet med en lille teaser til en lille gave, som jeg har lavet til ham, i anledningen af, at han nu blev student. Jeg har til resten af min familie, lavet nogle små figurer til dem, men han havde endnu ikke fået en. 

Jeg valgte at lave en mini cute-version af Stewart Stardust til ham, da han er stor fan af standupper Anders Matthesen, og har set "Jul på Vesterbro" utallige gange. Så jeg var ikke i tvivl om, at det var denne han skulle have.

Han blev rigtig glad for den, og havde slet ikke regnet med at få noget hæklet fra mig. Til mit held var den godkendt med det samme, og han kunne tydelig se, hvem det skulle forestille.
Jeg har igennem processen skrevet ned, hvad jeg har gjort, så jeg kan lave en mere, hvis det skulle blive nødvendigt, plus jeg muligvis kan bruge grundstammen i en anden kreation.

Jeg har brugt en nål 2
,5 og bomuldsgarn fra Søsterne Grene

Kasket:
Start ud med en hvid farve
Magisk ring med 6 fm
1. 2 fm i hver maske (12 m)
2. *1 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (18 m)
3. *2 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (24 m)
4. *3 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (30 m)
5. *4 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (36 m)
6. *5 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (42 m)
7. 42 fm i bagerste maskeled. (42 m) - dette giver en mere markeret kant
8. *5 fm, 1 indtag* gentages 6 gange (36 m)
9. *4 fm, 1 indtag* gentages 6 gange (30 m)
Skift farve til sort
10. 30 fm (30 m)
11. 30 fm (30 m)
12. 12 km, 1 hstm, 4 stm, 1 hstm, 12 km, (30 m)
Afslut garnet og klip af, så du har garn nok til at sy kasketten på hovedet senere
Sy med en guldtråd, så du pynter kasketten med en stormrem.

Hoved:
Magisk ring med 6 fm
1. 2 fm i hver maske (12 m)
2. *1 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (18 m)
3. *2 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (24 m)
4. 24 fm (24 m)
5. *3 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (30 m)
6. 30 fm (30 m)
7. *4 fm, 2 fm i samme maske* gentages 6 gange (36 m)
8. 36 fm (36 m)
9. *4 fm, 1 indtag* gentages 6 gange (30 m)
10. 30 fm (30 m)
11. *3 fm, 1 indtag* gentages 6 gange (24 m)
12. 24 fm (24 m)
13. *2 fm, 1 indtag* gentages 6 gange (18 m)
14. 18 fm (18 m)
15. *1 fm, 1 indtag* gentages 6 gange (12 m)
16. *1 indtag* gentages 6 gange (6 m)
Afslut garnet og klip af, så du kan sy den løse ende ind i ansigtet.

Her vil jeg anbefale at sy øjne og mund, da det kan være besværligt, hvis du venter med det til efter du har syet alle delene sammen.

Næse:
Magisk ring med 3 fm
1. *2 fm i samme maske* gentages 3 gange (6 m)
2. 6 fm
Afslut garnet og klip af, så du har nok garn til at sy næsen fast med.

Krop:
Magisk ring med 5 fm
1. 2 fm i hver maske (10 m)
2. *1 fm, 2 fm i samme maske* gentages 5 gange (15 m)
3. *2 fm, 2 fm i samme maske* gentages 5 gange (20 m)
4. 20 fm (20 m)
5. 9 fm, 2 fm i samme maske, 2 fm i samme maske, 9 fm (22 m)
6. 9 fm, 2 fm i samme maske, 2 fm, 2 fm i samme maske, 9 fm (24 m)
7. 9 fm, 2 fm i samme maske, 2 fm, 2 fm i samme maske, 2 fm,, 2 fm i samme maske, 9 fm (27 m)
8. 27 fm
9. 7 fm, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 7 fm (22 m)
Skift farve til mørkeblå
10. 8 fm, 1 indtag, 2 fm, 1 indtag, 8 fm (20 m)
11. 20 fm (20 m)
12. 2 fm, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 1 fm, 1 indtag, 2 fm (14 m)
Kom fyld i
13. 1 fm, 1 indtag, 1 indtag, 1 indtag, 1 indtag, 1 indtag, 1 indtag 1 fm. (8 m)
14. *1 indtag* gentages 4 gange (4 m)
Afslut garnet og klip af og sy den løse ende ind i kroppen

Arme x 2
Start ud med hudfarve
Magisk ring med 5 fm
1. 5 fm (5 m)
Skift til blå
2. 5 fm (5 m)
3. 5 fm (5 m)
4. 5 fm (5 m)
5. 5 fm (5 m)
Afslut garnet og klip af, så du har nok garn til at sy armene fast på kroppen

Sko/ben x 2
Start med sort
Magisk ring med 6 fm
1. 1 fm, 2 fm i samme maske, 1 fm, 2 fm i samme maske, 1 fm, 2 fm i samme maske (9 m)
2. 1 fm, 2 fm i samme maske, 1 fm, 2 fm i samme maske, 1 fm, 2 fm i samme maske, 1 fm, 2 fm i samme maske, 1 fm (13 m)
3. 13 fm (13 m)
4. 13 fm (13 m)
Kom fyld i, evt. en sten som kan holde vægten.
5. 4fm, 1 indtag, 1 indtag, 1 indtag, 1 indtag, 3 fm (10 m)
6. 10 fm (10 m)
Skift farve til mørkeblå
7. 10 fm (10 m)
8. 10 fm (10 m)
Kom fyld i, afslut og klip af, så du har nok garn til at sy benet fast med.

Vest:
1. 19 lm, vend
2.-4. spring over første lm og lav 18 fm, 1lm, vend5.-6. 2 fm, 1 lm, vend
7. 2 fm, 1 lm, afslut
Nu er den ene side af vesten lavet.

Spring over en maske, fra din eksisterende side af vesten, så vi nu kan lave rygstykket.
1. 12 fm, 1 lm, vend
2. 12 fm, 1 lm, vend
3. 12 fm, 1 lm, afslut
Nu er bagsiden lavet

Spring over en maske, fra din nuværende bagside, så vi nu kan lave den sidste side af vesten
1. 2 fm, 1 lm, vend
2. 2 fm, 1 lm, vend
3. 2 fm, 1 lm, afslut.

For at samle siderne og bagstykket.
Start i den ene ende med 2 fm, 1 lm, 12 fm, 1 lm, 2 fm og afslut
Hæft ender og nu er vesten færdig.

Sy nu alle delene sammen. 

De sidste detaljer
Skæg: Jeg fandt noget bamsefyld, rullede det, så det blev til to små pølser, og limede det på kinderne.
Blush: Her brugte jeg min egen kinder rødt til at give ham lidt varme i kinderne og på næsen.
Bælte: Jeg lavede en række lm som passede rundt i livet på ham. Jeg syede den fast, hvor de to blå nuancer skiftede.


VOILA...!!

Nu har du en cute udgave af Stewart Stardust. Overvejer om jeg også skal lave en til mig selv. hihi..!!


bekes*

fredag den 19. juni 2015

Status på grunden - kontakt til kommunen igen

Tirsdag d. 3 marts satte vi os ned og skrev en meget kort og præcis mail til kommunen. Kort sagt, at vi ikke er interesseret i at der kommer en offentlig sti i vores baghave, samt spørgsmål til, hvem som de forventer der skal vedligeholde denne sti. Det er egentlig det, som går os mest på, i forbindelse med deres "lille" ændring. 

Efter et par dage svarede kommunen igen, at de igen beklagede, at der her været denne ændring, men at de nu har ændret tegningerne over området på hjemmesiden, så de nu passer. MEN for os ændre det jo ikke i sagen, at de har ændret tegningerne til. 

Vi har siden gået og grublet over, hvordan vi skal komme med et modsvar. Da vi føler at det "bare" er lille os imod, den store kommune, så er det svært at lure, hvad kan vi ellers gøre.

Midt i maj, skrev jeg til kommunen igen, og spurgte til, at når nu denne sti er anlagt, om man så kan få opsat nogle bommer i hver ende af stien, som spærre for evt. indbrudstyve og risikoen for køreglade scootere. Dette har jeg så fået svar på, at det vil de ikke, da der ikke vil komme lys omme på stien, så derfor må de ikke sætte bommer op, som man ikke ville kunne se i mørke.

Det har været meget frustrerende, at der er kommet disse tilføjelser fra kommunen, og at vi ikke har haft noget at sige til det, på nogen måde. Men vi er stadig glade for grunden, og vi glæder os virkelig til at skulle RIGTIG igang med processen. En af mine kollegaer, som byggede hus sidste år, fortalte at man med en god indretning af planterne i haven, kan man undgå at ligge for meget mærke til stien, samt at dem på stien ikke ville kunne se så meget ind. Dette skal vi bestemt have i mente, når vi skal til at anlægge haven.

Næste skridt i husplanerne er, at beslutte, hvem vi vil ud og snakke med og hvornår. Sommeren bliver præget af, at vi skal ud og snakke med banken, typehusudbydere og måske endda igen ud og se en byggeudstilling. Men det gør bestemt ikke noget, da vi ellers ikke har de store planer for sommeren endnu.

Små hus-projekt ideer i lidt forskellige udformninger
bekes*

lørdag den 6. juni 2015

Ønskeseddel

Puuh - min fødselsdag nærmer sig, og familien har for noget tid siden bedt om en ønskeseddel. Jeg tror nu, at jeg er færdig med den.

Jeg har igen i år lavet den i Pinterest. Det smarte ved at lave ønskesedlen i Pinterest er, at man kan sende linket pr mail eller i en facebook besked, og så kan familien kigge løs. Med billederne følger der links til hjemmesider, hvor det for eksempel kan købes. 
Nu skal kæresten og jeg til igang med at kigge på, hvad vi vil servere på dagen. Mon vi kan blive enige eller om det igen ender med et overflod af kager.

bekes*

søndag den 31. maj 2015

Min stressede jobsituation

Min jobsituation har været mit helt store fokuspunkt den sidste måneds tid - og også grunden til, at jeg ikke har fået hæklet så fandens meget i denne måned.

I den sidste halvanden måned har jeg haft alverdens tænkelige følelser igennem hovedet og kroppen.

Jeg havde seriøst frygtet at stå uden job pr. 31/7-2015, hvor mit vikariat udløb. Jeg havde på ingen måde fantasi til, at jeg pludselig ville stå med 3 jobs på hånden, hvor jeg nærmest kunne vælge og vrage, hvad jeg nu havde lyst til. (jeg ved godt, at man ikke er uerstattelig) men mig? lille mig? 

Det har været så mærkelig en process for mig at gå igennem. Og specielt stressende! Hvem kunne jeg fortælle hvad? hvor kunne jeg spørge til råds? skulle jeg følge min mavefornemmelse? hvad siger min mavefornemmelse? hvordan passer det med mine mål med fremtiden? er jobbet for nemt? er der udfordringer nok? er jobbet for stor en mundfuld? hvad skal jeg vælge?

I morgen starter jeg på mit "nye" job. Faktisk der, hvor jeg var i barselsvikariat. Og jeg glæder mig.!! Jeg er sikker på, at jeg har taget den rigtige beslutning,.!! Siden jeg tog beslutningen om, at det er dette jeg vil, har jeg haft den største ro i hovedet og maven, som jeg har manglet længe. 

Jeg er så glad for den støtte min familie og venner har givet mig i denne måned, med overskud til at lytte til mine bekymringer, spørgsmål og bare få mig lidt væk fra tankerne omkring, hvilken vej jeg skulle gå. <3

I morgen er jeg bare så klar til at komme tilbage, få kastet udfordringer på bordet igen og gense alle mine skønne kollegaer.

Nu må jeg hellere komme til køjs, for at være klar til i morgen - natte nat
Fra en gåtur med min søster, som fik mig væk fra tankerne om jobsituationen
bekes*

mandag den 25. maj 2015

Teaser - Gave til brormand

I anledningen af, at min lillebror bliver student d. 23 juni (på min fødselsdag) så er jeg igang med at hækle en lille gave til ham. Jeg mangler under halvdelen nu.

Her er en lille teaser til, hvad han får. Kan du gætte hvad det er? 
Samtidig med at jeg laver den, skriver jeg ned hvad jeg gør, da jeg faktisk syntes at den er noget så nuttet, og måske kan jeg bruge grundstammen til andre projekter fremover. 

Opskriften vil selvfølgelig komme herind, når gaven er givet.

bekes*

Pyntet ledning til globus loftslampe

Min søster har været kreativ med en globus. Hun er flyttet i lejlighed for noget tid siden (næsten lige ved siden af mig), men havde ikke rigtig fundet den lampe, som hun syntes passede over hendes spisebord. Hertil fik hun en ide. Hun er glad for at rejse, så hvorfor ikke omdanne en globus til en lampe. 
Med lidt rådførende ord fra farmand, fik de lavet den flotteste globus-lampe. Der var dog lige en ting, som hun syntes der manglede. Den hvide ledning passede ikke rigtigt globussen. Så hun spurgte til, om jeg ikke kunne gøre et eller andet. 

Hun fik lov til at vælge farven, og så var jeg klar til at fikse det. Hun valgte en blå som matchede til vandet på globussen. Det passede mig udmærket, at melodi grand prix kom på tv lørdag aften, for der fik jeg taget en ordenlig tørn på ledningen. Plus at jeg var yderst tilfreds med at vinderen i år fra Sverige. - Han var i hvert fald også vinderen i mine øjne.
I går aftes fik hun den med hjem, klar til at blive hængt op derhjemme. 

Langs hele ledningen har jeg lavet masser af fastmasker. Der kommer en kant, med de følgende masker, men her kan hun vende ledningen/maskerne, så de peger op mod loftet/ud mod vinduet. Det er helt op til hende.
Når man laver denne form for fastmasker, så er det vigtigt at lave nok - altså presse dem sammen, så man ikke får "lufthuller", hvor man kan se den hvide ledning imellem.

bekes*

søndag den 24. maj 2015

Hæklet pude - Tunesisk hækling del 3 - Færdig

Så er min pude færdig og jeg er okay tilfreds, eftersom det er første gang jeg hækler/syer et pudebetræk. Dog er det bestemt ikke sidste gang. Øvelse gør mester.! Er det ikke sådan man siger?
Jeg havde fået lov til at låne min mors "gamle" symaskine, så jeg kunne sy bagstykket på. Det tog lidt tid, før vi fik den fragtet omme fra hende om til mig. Og så har jeg ellers kastet mig ud i det, med det jeg nu kan huske fra folkeskolen og det jeg har set min mor gøre.

Det tog ikke lang tid at sy sammen, men til gengæld, har det taget lidt længere tid at hækle forstykket, end jeg lige regnede med.


Ting jeg skal huske på til næste gang er, at give forstykket 1 cm mere på alle sider og være opmærksom på pudens hjørner når det skal syes sammen. Så tror jeg den vil være helt perfekt.!!

bekes*