søndag den 18. oktober 2015

Første møde med HTH

I fredags var vi (udover Huscompagniet) også forbi HTH, til møde omkring, hvordan vi vil sætte køkken, bryggers, walk-in og badeværelser sammen. Ved et visit derude tidligere på måneden, mente vi, at det sagtens ville kunne lade sig gøre, at holde os omkring budgettet. 

Konsulenten hos HTH havde også, med standarden, lagt totalprisen på 10.000 kr mindre, end vi havde afsat. Så det var til at arbejde med.

Vi har på dagen valgt andre bordplader til badeværelserne, samt tilføjet en vaskemaskine, tørretumbler og multiovn til inventarlisten. Konsulenten vil lave tegningerne til os, så vi kan få dem engang i denne uge, samt prisen. Når vi har fået tegningerne og prisen vil vi begynde og se på, hvor vil vi have skufferne i køkkenet. 

Vi er indstillet på, at stryge reolsystemet i walk-in, da vi har lidt i forvejen, samt at det formenlig kan gøres billigere hos Ikea.
Bordplade og skuffer til badeværelserne
Vi snakkede senere med deres designer, som var meget ærlig omkring hendes tanker omkring vores ideer. Hun var bange for, at vi var ved at gå på et sidespor, da vi vist var ved at tage for meget trælook ind i huset. Vi satte stor pris på hendes ekspertise og tog alt til os som hun kom med.

Det endte med, at vi ændrede bordpladen til 597 Surface, til både køkken og bryggers, en mørk grå med lidt spil i. Hertil har vi hvide låger/skuffer, grebsfri og så på et tidspunkt, når vi er flyttet ind, vil vi have lavet en "bro" som en overligger til køkkenøen der skal matche spisebordet.
Det skal nok blive godt, og vi glæder os til at se tegningerne fra konsulenten fra HTH, så det kan give et bedre billede af, hvordan det vil komme til at se ud. Så lige nu venter vi bare spændt.

bekes*


Ingen kommentarer:

Send en kommentar