Nøjh - Sikke en overvindelse for mig, at tage det første skridt i en Mama-tøj-afdeling. Jeg havde på ingen måde troet, at jeg ville føle sådan i min krop, og at det ville gå så hurtigt.
Jeg havde ugen forinden, meddelt min chef, at vi er i lykkelige omstændigheder, og mine nærmeste kollegaer havde kun lige fået det at vide, da jeg tænker at jeg nok hellere må snuse til beklædning til gravide.
Jeg beslutter mig for, at tage i H&M en dag efter arbejde, alene, da mine jeans begyndte at stramme lidt. Jeg havde egentlig kun et mål i butikken, men alligevel browser jeg lidt i deres basis afdeling, og sniger mig forsigtigt nærmere "det ukendte land".
Der går lang tid - rigtig lang tid. Og jeg får endda set flere af de samme tøjrækker i sportsafdelingen, inden jeg overhovedet står ved skillevæggen, indtil Mama tøjet.
Pludselig, får jeg kriller i maven, begynder at svede og føler mig virkelig på en fremmed planet. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har følt mig så forkert tilstede samt, utilpas ved mig selv.
Tankerne fløj rundt i hovedet på mig: "Jamen, det tøj her er jo alt for stort til mig - eller hvad.?", "Er jeg virkelig ikke gravid?", "Hvad skal jeg overhovedet bruge?". Jeg når i realiteten ikke andet end at ane at der findes bukser, med ekstra stof til maven, og kæmpe toppe, før jeg fanger nogle strømpebukser (heldigvis i den rigtige strørrelse), går op til kassen, betaler (jeg når ikke engang at få det på H&M kortet) og så er jeg allerede ude af døren.
Følte mig vitterlig som en sølle teenager, som skulle købe sin første pakke kondomer. Da jeg kommer hjem, går der en uge, før jeg overhovedet åbner pakken med strømpebukser, tager dem på, sammen med en nederdel og alt føles pludselig fantastisk..!! Jeg er i den syvende himmel. Der er plads, masser af plads til maven, og ingen dumme knapper fra mine jeans til at sidde og irritere. Hvorfor fanden havde jeg ikke taget mig sammen til at hoppe i de skide strømpebukser noget før?? Dummeslag.
Afsted med mig igen til H&M :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar