Jeg skal være mor

Yaaay - jeg skal være mor - hvor er det mærkeligt at skrive OG sige højt. Har kun sagt det meget få gange højt, da jeg syntes det er nogle meget betydningsfulde ord, og at det vist ikke er sivet 100% helt ind endnu.

Det er så fantastisk og jeg (vi) glæder os virkelig meget til juli, hvor den bette har meldt sin ankomst.

Mellem jul og nytår var vi til nakkefoldsscanning, og d. 30 og 31 december fortalte vi det til vores forældre og søskende. Vi var meget spændte på, hvordan de ville modtage den glædelige nyhed, og måden vi havde valgt at annoncere det på. De var alle rigtig glade og det var sjovt at se, hvordan de reagerede forskelligt - glædestårer, mundlam ved brormand som ellers gerne har masser at fortælle, rystende hænder mm.

Det var dejligt endeligt at kunne dele vores 3 måneders hemmelighed med dem vi elsker.

Jeg vågnede en tidlig morgen i digterhumør, og fik sammensat et lille rim, som kæresten mente, at vi skulle annoncere vores kommende lille bebs overfor familien med. 

I min familie læste min lillebror højt, indtil han gik i stå halvvejs i vers tre, da han begyndte at fatte hvad han læste, og i kærestens familie læste svigerfar op, men svigermor fangede den hurtig og spurgte til om hun skal være farmor.

Her er et kopi af vores lille digt, måske det kan være en inspiration til andre som skal annoncere deres nyhed.

Kopi af digt til oldefar

Jeg beklager på forhånd, at bloggen måske vil være præget at baby stuff i den kommende fremtid, men jeg vil fortsat komme ind på det igangværende hus, mad, hverdag, hækling og meget andet.