lørdag den 28. februar 2015

Nyt om grunden

Sidste weekend var vi ude og se på herligheden. Vejret var skønt, og da vi alligevel var omme og besøge svigerforældrene, så kunne vi da lige slå et smut forbi grunden.

Min svigermor og hendes veninde, går tit en tur forbi grunden, og de havde kommenteret, at der var blevet anlagt en sti langs grunden (den kommende have). Jeg har hårdnakket svaret igen, at i forbindelse med lokalplanen og tegningerne over området, så er der intet oplyst om at der skal løbe en sti langs grunden. Da vi kom derom, var det meget tydeligt, at der er lagt grus langs grunden, og vi fik det pludseligt mærkeligt inden i. Vi fik taget de nedenstående billeder som dokumentation.
Da vi kom retur til kærestens forældre, læste jeg lokalplanen grundigt igennem igen, samt fandt alle oplyste tegninger, og intet tydede på, at der skulle ligge en sti der, kun "fællesareal/grønt beplantning".

Vi fik bikset en mail sammen til kommunen, både med billederne og udpluk fra lokalplanen vedrørende beplantning i fællesarealer. 


Torsdag fik vi endelig svar. Et svar som desværre ikke var, hvad vi havde håbet på. Det har åbenbart været nødvendigt at føre både spildevand- og regnvandsledninger på de modsatte sider af de berørte grunde end planlagt. Altså ikke omme ved vejen, men langs haverne og ud mod pågældende mark. Ergo har kommunen været nødsaget til at lave en sti, så også rensebrønde kan serviceres, en 1,5 meter sti.


Vi er nu i tænkeboks, da dette har stor indflydelse på, hvordan vores drøm om, hvordan det hele skulle placeres, formes og nydes. Folk vil få mulighed for at se ind i haven på deres gåture, indbrudstyve vil få lettere adgang/afgang via stien, samt vores billede af, at se ud over markerne uforstyrret en skøn sommerdag er helt ændret. Vi har nu sendt mailen fra kommunen videre til vores bankmand, og jeg overvejer meget at høre min onkel til, hvordan vi står i øjeblikket. Da kommunen tydeligvis har ændret i lokalplanen, selvfølgelig af en grund, men har ikke informeret pågældende kommende beboere. Vi føler os på en måde ført bag lyset, nærmest snydt. 

Æv æv - et lidt nedtrykt indlæg, men det har fyldt meget de sidste par dage, så håber vi kan få lidt lys på sagen den næste uges tid. Evt. tage et møde med kommunen.

*beke

torsdag den 19. februar 2015

Mike Wazowski bogmærke

Valentinsdag begyndte allerede fredag aften. Vi hev madrassen ind i stuen og camperede derinde helt til søndag middag. Vi har gjort det før, og det er bare mega hyggeligt - jeg kan kun anbefale det til andre. Dyner, kærlighed, snack, film, hækling, kys, sterinlys, morgenmad på sengen mv. Fantastisk weekend, som gik alt for hurtig! - men nok om det <3


Endelig kan jeg fremvise min lille nye ven, Mike. I øjeblikket er jeg igang med at læse den sidste bog i Fifty Shades trilogien "Fri"og da jeg er i en periode, hvor jeg ikke får læst så meget, fordi alt mulig andet også fanger min interesse, så syntes jeg at jeg manglede et lille bogmærke, som kunne minde mig om, hvor langt jeg nu er nået.

Jeg var næsten færdig, da min svigerinde ser, hvad det egentlig ender ud med, og med det samme ligger hun en bestilling ind. Hun mener at han ville kune give lidt liv til hendes jura bøger, så jeg skal lige have bikset endnu en sammen, da jeg ikke kan undvære min egen lille følgesven. Men mon en lyserød udgave passer bedre til hende. Hihi.


Opskriften har jeg selv bikset sammen ud fra et billede af Mike Wazowski fra Monsters Inc., så hvis du også er faldet for Mike, så er min opskrift lige her.

Hæklenål 2,5 nål
Bomuldsgarn fra Søstrene Grene

Hoved
1. magisk ring med 8 fm = 8 masker
2. 4 x (2 fm og en fm) = 12 masker 
3. 4 x (2 fm og 2 x enkelt fm) = 16 masker
4. 4 x (2 fm og 3 x enkelt fm) = 20 masker
5. 4 x (2 fm og 4 x enkelt fm) = 24 masker
6. 4 x (2 fm og 5 x enkelt fm) = 28 masker 
7. 4 x (2 fm og 6 x enkelt fm) = 32 masker 
8. 4 x (2 fm og 7 x enkelt fm) = 36 masker 
9. 36 fm = 36 masker
10. 36 fm = 36 master
11. 4 x (1 indtag 7 enkelt fm) = 32 masker
12. 4 x (1 indtag 6 enkelt fm) = 28 masker
13. 4 x (1 indtag 5 enkelt fm) = 24 masker
14. 4 x (1 indtag 4 enkelt fm) = 20 masker - put fyld i
15. 4 x (1 indtag 3 enkelt fm) = 16 masker
16. 4 x (1 indtag 2 enkelt fm) = 12 masker - fyld mere i
17. 4 x (1 indtag 1 fm) = 8 masker
Afslut og sy garnet ind i hovedet

Fødder og ben
1. 5 lm, vend
2. Spring over 1 m og lav 4 fm 1 lm vend
3. 4 fm 1 lm vend 
4. 4 fm 1 lm vend
5. 1 indtag - 1 fm - 1 indtag - 1 lm vend
6. 2 fm - 1 lm vend
7. 1 indtag
8. 80 lm
9. 1 fm i anden lm fra nålen - 1 lm og vend
10. 2 fm - 1 lm og vend
11. 2 fm i hver m = 4 masker - 1 lm og vend
12. 4 fm - 1 lm og vend
13. 4 fm - 1 lm og vend
Slut herefter fødder og ben med fm hele vejen rundt og afslut
For at adskille tæerne, kan du sy to linjer på hver fod

Øje
(Start med sort garn)
1. Lav en magisk ring med 6 fm = 6 masker - skift farve til blå
2. 2 fm i hver, 1 km i første maske = 12 masker - skift farve til hvid
3. 2 fm i hver, 1 km i første maske = 24 masker
(som en lille detalje, kan man hækle et øjenlåg (5 fm) videre med grønt garn)
Afslut, men behold et langt stykke garn til at kunne sy øjet fast med

Horn (der skal laves 2 stk.)
1. Lav en magisk ring med 3 fm = 3 masker
2. fm i hver maske = 3 masker
Afslut, og behold et stykke garn til at kunne sy hornet på

Sy ben, horn og øjet fast


Voila! - et stk Mike Wazowski bogmærke


beke*

torsdag den 12. februar 2015

Valentinshjerter

Så ligger hjerternes dag lige rundt om hjørnet og pt. har jeg ingen planer på valentinsdag. Hele dagen står åbent, så jeg er sikker på at kæresten og jeg nok skal finde vores måde at hygge på. Hvad enten det er en biotur, ud at spise, slæbe madrassen ind i stuen og ligge under dynerne hele dagen, gå tur i skoven, køre en tur til havet eller hvad der nu måtte falde os ind. Bare jeg er sammen med ham <3

I anledningen af valentinsdag, har jeg nørklet lidt med min egen opskrift på hæklet hjerter. De er så cute. Jeg kan ikke næsten ikke vente med at dele ud af dem. Det kan endda være jeg lige skal have lavet et par hjerter i drengefarver til mine brødre og nevøer - det burde jeg kunne nå. 

Hæklede valentinshjerter
Nål 2,5
Garn: Anna og Claras bomuldsgarn

1. Magisk ring med 9 fm = (9 fm)
2. 2 fm i hver maske = (18 fm)
3. 1 fm i hver maske = (18 fm)
4. 1 fm i hver maske = (18 fm)

Afslut denne "runding"

1. Magisk ring med 9 fm = (9 fm)
2. 2 fm i hver maske = (18 fm)
3. 1 fm i hver maske = (18 fm)
4. 1 fm i hver maske = (18 fm)

Nu skal begge "rundinger" samles

5. På den første "runde", gå da 5 masker frem efter afslutningen og hækl her enkeltvis de to "runder" sammen i de kommende 5 masker. Hækl nu videre rundt = (26 masker)
6. 6 fm, 1 indtagning, 11 fm, 1 indtagning, 5 fm = (24 fm)
7. 5 fm, 1 indtagning, 11 fm, 1 indtagning, 4 fm = (22 fm)
8. 5 fm, 1 indtagning, 9 fm, 1 indtagning, 4 fm = (20 fm)
9. 5 fm, 1 indtagning, 8 fm, 1 indtagning, 3 fm = (18 fm)
Kom gerne lidt fyld i nu
10. 5 fm, 1 indtagning, 7 fm, 1 indtagning, 3 fm = (16 fm)
11. 4 fm, 1 indtagning, 6 fm, 1 indtagning, 2 fm = (14 fm)
12. 3 fm, 1 indtagning, 5 fm, 1 indtagning, 2 fm = (12 fm)
13. 3 fm, 1 indtagning, 4 fm, 1 indtagning, 1 fm = (10 fm)
14. 3 fm, 1 indtagning, 3 fm, 1 indtagning = (8 fm)
15. lav 3 indtagninger = (5 m) og afslut

Sy de løse ender ind i hjertet og form med fyldet, så den bliver fin rund.

Voila -  et fin lille valentinshjerte <3




bekes*

fredag den 6. februar 2015

Krise..!

Jeg kan mærke at jeg er i stor krise. Min computer strejker..!! Åh nej! - selvom jeg har en ipad, så mangler jeg altså min bette bærbare.

I weekenden var vi godt igang med at se sidste afsnit af Marco Polo på netflix, og så popper en eller anden besked op på skærmen. Jeg vælger hurtigt at trykke på det røde kryds, da jeg jo lige skulle have hele afsnittet med. Idet vi lukker Netflix ned og skal til at lukke computeren, kommer beskeden igen, og hvad jeg kan mindes, står der noget med "harddisk". :s

Computeren er nu i min svigerfars hænder, i håb om, at han kan udføre mirakler. Jeg er desværre bange for at miste diverse opskrifter på mad, kager og hækling. - Ikke noget livsnødvendigt, men stadig træls.

Til alt held, brugte jeg en weekend, for tre ugers tid siden, på at overføre mine billeder fra min telefon, til computeren og derefter til vores eksterne harddisk. Jeg havde billeder fra vores roadtrip til Frankrig fra 2013, til at ligge på computeren, og flere billeder af mine nevøer på telefonen, som jeg mente jeg hellere måtte få samlet et sted. Til alt held for mig.

Så opråb til alle. Sikkerhedskopier dine dokumenter, billeder, videoer mv.!! Det kan gå tabt når som helst, når man mindst venter det :(

beke*