torsdag den 30. juli 2015

Sommerhustur ved Helligsø

Denne uge har igen stået på ferie. Sommerhustur til Helligsø med min familie. Vejret har ikke været helt sommerligt, men det har ikke holdt os indendøre. Der har ikke været de helt store attraktioner i området, som kunne aktivere os en hel dag, men det har bestemt ikke gjort noget. Der har været fin med tid til at slappe af, på hver vores måde. Der er spillet et spil, leget nogen lege, hæklet, gået nogle ture, sightseeing i området og så ellers hygge til den store guldmedalje. Alt dette lige hvad jeg har trængt til, for at komplettere min sommer 2015. 

Nedenfor er der lidt stemningsbilleder fra ugen. 
Om et par dage melder virkligheden igen. Arbejde, træning, kæresten starter i praktik, sund kost?? (hvis jeg lige kan overskue det)

Planerne omkring at få kigget på husplanerne, blev på ingen måde overholdt - desværre. Bankmanden har haft ferie, og vi ville nu gerne have et møde med ham, inden vi begynder at tage møder med typehusudbyderne. Økonomisk så er vores status ændret på de sidste 6 mdr. til det bedre. Så det ville være lækkert at få opdateret situationen, så vi igen ved, hvor meget vi må bruge af på huset. I næste uge skulle vi gerne være lidt længere med de tanker, og klar til at booke møder med typehusudbydere.

Nå - jeg vil nu tilbage og hygge med familien, og have mig en kanelsnegl. Fortsat god sommer derude.

bekes*

lørdag den 18. juli 2015

Jura-ugle bogmærke


Endnu et lille bogmærke er røget af pinden. Denne gang i form af en ugle.

Min svigerinde har for længe siden spurgt mig til, om jeg måske ville lave et bogmærke til hende, efter jeg havde lavet mit Mike Wazowski bogmærke, tilbage i februar måned. 

Sidste weekend spurgte hun igen, og med ønske om, at det skulle være en ugle. Hun er jurastuderende, og den kunne være så sød at have, til at følge hende, den sidste tid. Måske endda være med til at live op i bøgerne. (min egen tanke :) )

Den har ikke taget mig lang tid at lave, da den minder lidt om den jeg lavede tidligere. Her er dog nogle andre detaljer som jeg har tilføjet og det har givet den en anden charme.

Jeg håber ellers, at I har en god sommer. Jeg skal tilbage på arbejde på mandag i en uges tid, så har jeg lige ferie i en uge mere, hvor vi skal i sommerhus. Glæder mig så meget...!!!
bekes*

torsdag den 16. juli 2015

Kay Bojesen aben


Så fik jeg også lavet den populære Kay Bojesen abe. Jeg havde ellers sagt til mig selv, at jeg ikke ville på den dille, men eftersom en veninde spurgte om jeg ville lave en til hende, så ville jeg ikke sige nej. Lysten til at lave den, må alligevel have været der. hihi.


Efter jeg har lavet den til hende, så er lysten til at lave en til mig selv blevet forstærket - den er nu cute. Den var ikke særlig besværlig at lave, og har haft den med på farten, her i min lille sommerferie. Det har været et fint "gå til og fra projekt".

Opskriften er fra bloggen Kreaposen, hvor hun også beskriver mediepostyret og hvordan man skal forholde sig, i forbindelse med at hækle aben.

Det som jeg frygtede mest, og som jeg også fandt mest udfordrende ved opskriften, har været armene og benene. Både i forbindelse med, at der skulle ståltråd og vat i, men også da de skulle syes på kroppen. Jo mere man fik syet sammen, jo bedre kan man se aben udfolde sig.

Endnu en abe skal tilføjes på min to-do liste.

bekes*

mandag den 6. juli 2015

Grund/hus sommerplaner

Så har jeg endelig fået sommerferie. I weekenden fik jeg rigtig nydt den længe ventet danske sommer, med to grillaftner og en enkelt fødselsdag. Intet af det, stod i vejen for, at vi kunne være ude og nyde vejret.!

I dag er min ferie officielt begyndt. Jeg har syslet lidt med grund/hus projektet. Det er lidt svært at komme videre pt. da vi gerne vil have endnu et møde med banken, inden vi går ud og tager et møde med et byggefirma. Vores bankmand er startet i en ny bank, og ham pønser vi på at følge, da det betyder rigtig meget for os, at der er en god connection.
Men som en warm-up til vores kommende møder med byggefirmaer, så er jeg startet på en lille collagebog, hvor jeg påfører inspirerende billeder til de forskellige rum. Jeg har bl.a. fundet inspiration fra Pinterest og google, men for at gøre det nemmere for mig selv, at sammensætte diverse rum, så tænker jeg at denne kunne hjælpe mig lidt og måske få kæresten til at sætte nemmere ord på, hvad han godt kan lide, og hvad han ikke kan lide.
Dertil har vi fået skrevet ned, hvilke ting som vi allerede har taget beslutning om, vi gerne vil have, herunder også ca. størrelser på diverse rum.
Ang. at tegne selve huset, så er vi lidt ude i, at lade byggefirmaet tegne det for os, ud fra de ønsker vi nu kommer med, da vi har lidt svært ved at beslutte os for, om det skal være et H-hus, vinkelhus, knækhus eller dobbelt knækhus. Vi må se, hvad de evt. kan bikse sammen til os


beks* - Nyder den længe ventet ferie <3