fredag den 19. juni 2015

Status på grunden - kontakt til kommunen igen

Tirsdag d. 3 marts satte vi os ned og skrev en meget kort og præcis mail til kommunen. Kort sagt, at vi ikke er interesseret i at der kommer en offentlig sti i vores baghave, samt spørgsmål til, hvem som de forventer der skal vedligeholde denne sti. Det er egentlig det, som går os mest på, i forbindelse med deres "lille" ændring. 

Efter et par dage svarede kommunen igen, at de igen beklagede, at der her været denne ændring, men at de nu har ændret tegningerne over området på hjemmesiden, så de nu passer. MEN for os ændre det jo ikke i sagen, at de har ændret tegningerne til. 

Vi har siden gået og grublet over, hvordan vi skal komme med et modsvar. Da vi føler at det "bare" er lille os imod, den store kommune, så er det svært at lure, hvad kan vi ellers gøre.

Midt i maj, skrev jeg til kommunen igen, og spurgte til, at når nu denne sti er anlagt, om man så kan få opsat nogle bommer i hver ende af stien, som spærre for evt. indbrudstyve og risikoen for køreglade scootere. Dette har jeg så fået svar på, at det vil de ikke, da der ikke vil komme lys omme på stien, så derfor må de ikke sætte bommer op, som man ikke ville kunne se i mørke.

Det har været meget frustrerende, at der er kommet disse tilføjelser fra kommunen, og at vi ikke har haft noget at sige til det, på nogen måde. Men vi er stadig glade for grunden, og vi glæder os virkelig til at skulle RIGTIG igang med processen. En af mine kollegaer, som byggede hus sidste år, fortalte at man med en god indretning af planterne i haven, kan man undgå at ligge for meget mærke til stien, samt at dem på stien ikke ville kunne se så meget ind. Dette skal vi bestemt have i mente, når vi skal til at anlægge haven.

Næste skridt i husplanerne er, at beslutte, hvem vi vil ud og snakke med og hvornår. Sommeren bliver præget af, at vi skal ud og snakke med banken, typehusudbydere og måske endda igen ud og se en byggeudstilling. Men det gør bestemt ikke noget, da vi ellers ikke har de store planer for sommeren endnu.

Små hus-projekt ideer i lidt forskellige udformninger
bekes*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar