fredag den 21. august 2015

Møderne er startet - For real..!

Det er beklageligt ikke så meget jeg er kommet med i denne måned. Hverdagen er begyndt igen, og det er ikke meget jeg har været hjemme i fritiden - føler jeg ikke. 

MEN..!! Vi har nu taget hul på møderne med diverse byggerådgivere. I tirsdags havde vi en i Herning, i dag har vi haft to og på torsdag har vi igen et møde med en fjerde.
På vej til Herning til vores første byggemøde
Vi har i alt skrevet til fem forskellige udbydere af typehuse, hvor fire af dem meldte hurtigt tilbage med nogle dage, hvor de kunne mødes med os. Den sidste er vi ved at have afskrevet, eftersom de åbenbart ikke er interesseret i et møde - siden de ikke har svaret efter en uge.

Det har været en mærkelig følelse at sidde overfor en "ekspert" og så komme med sine tanker, ideer og drømme, hvorefter han så skal sætte en pris på det. Der vil typisk gå en uges tid, før de vender tilbage med et ca. pris på byggeprojektet, som vi så kan bedømme ud fra og sammenligne de forskellige med hinanden. 

Det bliver spændende at se, hvilken prisleje vores (realistiske) drømmehus ender på. 

Vi har tidligere forsøgt at lave flere forskelige plantegninger, men er nået frem til, at det vil vi lade dem om. De har bedst forstand på, hvordan et hus skal ligge på en grund, samt hvilket hus som passer bedst til vores tanker i forhold til rum og størrelser.
Hjemme inden besøg af byggerådgiver
Kan næsten ikke vente til næste uge, hvor vi gerne skulle høre fra de tre fra i denne uge.  -  Ventetid er jeg ikke liiiiige så god til. 

*bekes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar