fredag den 2. januar 2015

Godt nytår - Start på bloggen :)

Godt nytår..!!

Så er 2015 startet og jeg har endelig taget skridtet, med at oprette min blog. Den vil bære præg af flere kreative indslag i form af hækling, maling, bagning mv. Derudover er min kæreste og jeg, præcis i dag, blevet grundejere, så jeg kan love for, at der også kommer indlæg herom. :)

Men først - Nytårsaften - Den blev tilbragt sammen med mine forældre, bror, søster og min dejlige kæreste. Mine forældre havde kreeret den lækreste mad, ovnbagt laks med creme fraiche og rødløg til forret. Grydestegt oksesteg, med kartofler og mors lækre brune sovs til hovedret. Til dessert havde min søster forberedt isbomber. yum yum.!

Imellem hovedretten og desserten, havde min kæreste og jeg medbragt spillet "LOGO", hvilket pludselig blev en større tidsrøver end forventet. Det er et rigtig hyggeligt spil, hvor alle kunne være med, men halvvejs i spillet aftalte vi, at vi gik i grupper af 2. Dette gav en anden dynamik i spillet. Det gik lidt hurtigere og så er det jo kun sjovere at diskutere svarerne med en anden, end sig selv. :)

Da kl. blev 00:00 og vi havde fået champagne, sprunget ned af møblerne, fyret fyrværkeri af og fået kransekage, startede vi legen "gæt og grimasser".
Det tog lidt tid at bløde op for, at skulle agere diverse ord, men når først man er kommet igang, så er det skide skægt. I nedenstående har jeg listet dem vi fik lavet denne aften, og kan kun anbefale det til andre- det sætter virkelig gang i lattermusklerne.! Faktisk ville det være oplagt at have mange flere, da vi sagtens kunne have blevet ved.

Kærsten og jeg havde medbragt dyne og puder, da vi ikke ville betale eller vente på en taxa. Så vi alle endte jo med at få en bette skid på, og ved 3-tiden besluttede vi os for, at nu måtte vi hellere komme i seng.

Nytårsaften fløj afsted, hurtigere end nogle af da andre aftner i denne tid, vil jeg mene. Men i et godt selskab og med godt humør, så går det jo den vej :) Utroligt at vi allerede skriver 2015..!

Jeg håber at alle andre kom sikkert og festlig ind i det nye år. Nu må vi se hvilke glæder og forandringer det bringer. Vi skrives ved. :)

Her er de omtalte gæt og grimasser sætninger vi havde denne aften:
Klassen spiller fodbold, og læreren får en bold i bolden.
Pige spiller violin og får buen i øjet.
Dreng piller bussemænd og taler i mobiltelefon.
I spisepausen spiller drengene iPad og får makrel på skærmen.
Lærer bliver forvirret og kan ikke finde sit kridt.
Pigerne elsker matematik, når læreren er Elvis
Gammel dame med rollator går langsommere end en snegl.
Lille barn gynger højt og hopper ned i myretue.
Elefant forelsker sig i tyr og bliver gift af frø.
Kat løber efter mus, men bliver spist af en hund.
Gorilla går tur og falder i bananskræl.
Gammel dame går til banko og vinder chokolade.
Lille barn græder og vil ikke spise sine grøntsager.
Dronning Margrethe elsker hatte og køber 50.
Mickey Mouse er detektiv og fanger en forbryder.
Julemanden er forkølet og må blive i sengen.
Fuld mand går ind i en lygtepæl og besvimer.
En dame er på skovtur, men bliver angrebet af myrer og flygter.
Mand skal tage slips på, strammer det for meget og er ved at blive kvalt.
En maler bliver angrebet af en pensel, og får maling overalt.
Dronning Margrethe stopper med at ryge og begynder at danse breakdance
En indianer møder Pamela Anderson og spiller tromme på hendes bryster
Jeg så julemanden kysse mor.
Rudolf spiller fodbold
Supermand flyver ind i et hus og falder ned og brækker benet.
Michael Jackson ser sig selv i fjernsynet, og bliver så bange at hans næse falder af
Anders Fogh drikker en øl og bliver så fuld at han hopper op på bordet og stripper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar