torsdag den 12. marts 2015

Påskepynt - Kaninusser


Foråret er ankommet, vejret er skønt og nu begynder påsken så småt at nærme sig.

De sidste par aftner har jeg hygget lidt med at hækle et par påskeharer, jeg har fundet via pinterest. De er så søde! Oven i det har min far været så sød at donere lidt "påske"-grene til mig, så jeg kan få pyntet lidt op. Han skulle alligevel tynde lidt ud i hækkene, når nu foråret har meldt sig. Tak far.


Jeg har i grunden ikke megen påskepynt, men de seneste år, har jeg kunnet mærke, at jeg har manglet pynten. Det er nu så hyggeligt! Jeg har faktisk kun en høne, som min mor syede til mig for nogle år siden, så jeg skal til at have skudt projekt påskepynt igang. :) Hvor meget som når at komme til i år vides ikke. Men jeg er nu glad for disse små kaninusser.


Opskriften er på engelsk og findes på bloggen "Love The Blue Bird"

For at hjælpe dig lidt, så har jeg oversat de engelske termer til dansk. Der er dog copyright på opskriften, så kan desværre ikke oversætte det hele og ligge den op her.

Til mine kaninusser har jeg brugt garn fra Søstrene Grene og en nål 2,5.

Min oversættelser til mine små kaninusser:
Single crochet (sc) = fastmaske
Slip stitch = kædemaske
Chain = luftmaske
Half double crochet (hdc) = halv stangmaske
Treble crochet (tc) = tredobbelt stangmaske (ellers lav en dobbelt stangmaske)
Double crochet = stangmaske

                     

beke*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar